Virksomhedsfunktioner
En ekstraordinær virksomhed har brug for de bedste hoveder.
Når du arbejder for en virksomhed, der aldrig sidder stille, kommer du heller ikke til at gøre det. For at klare udfordringerne med at drive en unik global virksomhed bliver din opgave at hjælpe os med at finde nye måder at opretholde vores organisation og fastholde vores finansielle troværdighed over for investorerne på. Hos ƽapp indebærer det også at bruge vores førende position som en socialt ansvarlig virksomhed til at skabe positive forandringer i verden.
Find et team, og start din egen historie her.
Information Systems and Technology
Hvordan holder de mere end 130.000 medarbejdere kontakten til hinanden, til leverandørerne og til over en milliard kunder i hele verden? De sætter deres lid til ƽapps nervecenter – Information Systems and Technology (IS&T). Men de kunne også komme til at sætte deres lid til dig, når du er med til at designe og administrere de gigantiske systemer, der driver ƽapps tjenester såsom ƽapp Pay og ƽapps website samt produktion, logistik, butiksdrift og alle vores virksomhedsfaciliteter. Det er også IS&T, der udvikler og administrerer vores datacentre i hele verden. Arbejdsområderne omfatter web application engineering, back-end engineering, mobile software engineering, datalogi og anvendt maskinlæring, software quality engineering, security engineering, network engineering, levering af indhold, datacenterdrift og package-support til SAP og Oracle.
Finance
Præcis som vores produkter skaber værdi for vores kunder, skaber dette team værdi for ƽapp og virksomhedens aktieindehavere. De arbejder på at sikre ƽapps fortsatte vækst, både hvad angår omsætning og overskud, og derfor samarbejder de med andre teams om at udvikle mere effektive investeringsstrategier og håndtere risikostyring. Arbejdsområderne omfatter økonomisk planlægning, prognose og analyse, skat, likviditet, intern revision, fusioner og opkøb samt regnskab.
Legal
ƽapp er en virksomhed, der opfinder og genopfinder produktkategorier og brancher. Derfor giver ƽapp dette team spændende udfordringer, der omfatter unikke og ofte uudforskede aspekter af lovgivningen. Denne gruppe yder verdensomspændende support for vores produkter og forretningsgang, så ƽapps høje krav til etik og forretningsmæssige standarder overholdes, og vores immaterielle rettigheder beskyttes. Arbejdsområderne omfatter erhvervsret, juridisk assistance, retlige indgreb, projektstyring og administration.
People
Bliv en del af dette team, og vær med til at finde og udvikle vores vigtigste ressource – vores medarbejdere. Sammen leder vi i hele verden efter talentfulde perfektionister, idealister og opfindere. Du vil være med til arbejde for, at ƽapp fortsat er den mest innovative og mangfoldige virksomhed, hvor der er plads til alle slags mennesker med alle slags baggrunde og alle slags synspunkter. Men det er kun begyndelsen. For denne gruppe vejleder også ƽapp-medarbejderne ift. karriereudvikling og støtter dem både på arbejdet og i deres private liv. Arbejdsområderne omfatter ansættelse, administration og udvikling af medarbejdere, inklusion og mangfoldighed, medarbejderfordele og aflønning.
Places
Vores vedvarende vækst holder dette team beskæftiget. De sikrer, designer, udvikler og administrerer bygninger, der afspejler ƽapps varemærke. Nogle medarbejdere rejser verden rundt for at finde materialer i den allerbedste kvalitet, så de kan forvandle rum og arealer til butikker, kontorer og specialiserede produktudviklingscentre. Andre sørger for, at driften kører perfekt, så vores teams kan fokusere på dét, de er bedst til. Arbejdsområderne omfatter ejendomme og udvikling, drift og vedligehold, bæredygtighed samt miljø, sundhed og sikkerhed.
Learning and Development
Vores forskellige initiativer inden for læring og udvikling er præcis så unikke, som man ville forvente sig af ƽapp. Dette team skaber, finjusterer og leverer læseplaner, som tilbydes på tværs af ƽapp og i nogle tilfælde til eksterne partnere. Nogle teammedlemmer fokuserer på det særlige ved ƽapps kultur, ledelse og værdier. Andre fokuserer på at definere og styrke vigtige områder inden for teknisk ekspertise. Kom og hjælp os med at skabe meningsfyldte og transformative læringsoplevelser, som oplyser, inspirerer og uddanner. Arbejdsområderne omfatter erhvervsuddannelse, virksomhedsudvikling, teknisk oplæring, salgstræning, udvikling af indhold og læringsanalyse.
For Sheena er hver dag en ny mulighed for at opnå succes.
Hvordan definerer du din rolle?
Som en del af Places-teamet hos ƽapp er min officielle opgave at koordinere arbejdsgangene på vores Beats-campus i Los Angeles. Men det bedste ved mit job er, at min rolle ændrer sig fra dag til dag. Der er altid noget nyt og spændende at lave lige fra at booke rejser til at arbejde med Global Security.
Hvilke personlige faktorer spiller en rolle i dit arbejde?
Jeg brænder for fitness – især bodybuilding på konkurrenceniveau. Efter jeg havde vundet en hel del konkurrencer, begyndte mine kolleger at lægge mærke til mine fremskridt, og flere af dem blev nysgerrige på, hvordan de selv kunne få mere fitness ind i hverdagen. Jeg er glad for at kunne dele min viden og hjælpe dem med at nå deres mål for sundhed og wellness. Og jeg tror på, at når vi har det godt mentalt, så bidrager det til et mere positivt arbejdsmiljø for alle.
Hvordan er din rolle anderledes end andre roller, som du tidligere har haft?
Jeg havde fornøjelsen af at være en af de første medarbejdere på Beats-kontoret i 2011, og det gør mig ret glad at vide, at jeg på den måde har været med til at grundlægge kulturen på kontoret. Det er en ære at være en del af en virksomhed, der forener teknologi og underholdning.
Bliv en del af ƽapps corporate functions-team, og vær med til at skabe et miljø, hvor alle medarbejdere får mulighed for at nå deres fulde potentiale.
Global Security
Dette team har til opgave at beskytte ƽapps mest værdifulde aktiver: vores medarbejdere og vores innovationer. ƽapp er en af de virksomheder i verden, der bliver holdt mest øje med, og derfor er ƽapps sikkerhedsbehov både vidtrækkende og unikke. Denne gruppe udvikler løsninger inden for fysisk sikkerhed i vores bygninger og beskyttelse af vores forsyningskæde. Arbejdsområderne omfatter sikkerhedstjenester, drift, efterforskning, juridiske tjenester, analyse, projektstyring og programledelse.
Information Security
Bliv én af dem, der beskytter ƽapps systemer, infrastruktur og data. Teamet overvåger og lokaliserer trusselstilfælde, varetager livscyklusdesign for systemer og programmer samt administrerer support, politikker og oplæring. Arbejdsområderne omfatter trusselsberedskab, sikkerhedsvurdering, håndtering af sårbarhed, sikkerhedstræning, digital efterforskning og leverandørsikkerhed.
Environment and Social Initiatives
Vi har de samme høje standarder for innovation – både når det gælder vores produkter og vores sociale og miljømæssige værdier. Bliv en del af det team, der udvikler og administrerer initiativer til formidling af vores engagement i kampen for at gøre verden til et bedre sted. Arbejdsområderne omfatter miljø, inklusion og mangfoldighed, tilgængelighed, anonymitet, uddannelse, leverandøransvar samt sundhed og sikkerhed.
Policy and Government Affairs
Få mulighed for at blive ƽapp-ambassadør forskellige steder i verden. Du vil være med til at identificere og lede mange af ƽapps nye initiativer, og du vil have fokus på vores kunders og medarbejderes interesser. Ved at opbygge stærke forhold til beslutningstagere og brancher kan denne gruppe udvikle strategier, der gør det muligt for ƽapp at få endnu flere produkter, butikker og job ud til hundredvis af steder i hele verden. Arbejdsområderne omfatter anonymitet og sikkerhed, uddannelse, menneskerettigheder, miljø, jobskabelse og skattereformer.
Dining and Food Services
Dette team sørger for, at ƽapps høje standarder til mad føres ud i livet. De præsenterer en internationalt orienteret menu i konstant forandring med kvalitetsingredienser, der er ansvarligt produceret og kreativt tilberedt. Bliv en del af dette team på en Caffè Macs eller en af kaffebarerne på vores kontorer. Arbejdsområderne omfatter chefkok-administration, souschef-administration, tilberedning, forberedelse af madvarer, administration af spiseområder, overvågningsopgaver, baristaopgaver, kassebetjening, projektstyring og special-teams.
Administration
Denne gruppe sørger for, at vores folk er godt organiserede og fokuserede i det travle arbejdsmiljø. Arbejdsopgaverne er bl.a. at assistere Senior Executives, arbejde i receptionen med at hjælpe og tage godt imod ƽapp-medarbejdere og gæster eller at varetage rollen som koordinator for en specifik gruppe. Arbejdsområderne omfatter receptionsarbejde, assistance for ledelsen, administrativ assistance, koordinering af rekruttering og projektkoordinering.